Patina muliggør webadgang til cpr-opslag hos Lægemiddelstyrelsens Medicinprofil med Structura-IT som trafikformidler.
Det har stor betydning, at data i lægers systemer er korrekte og opdaterede, da oplysninger sendes direkte videre fra lægens system til andre parter i sundhedsvæsenet eksempelvis via recepter. Medicinprofilens webservice til cpr-opslag kan hjælpe med at kvalitetssikre data i lægernes systemer. Medicinprofilen indeholder opdaterede oplysninger om personers navn, adresse og praktiserende læge. Ved et webservice-opslag i Medicinprofilen har lægen via deres edb-system mulighed for at hente disse opdaterede oplysninger i Medicinprofilen for et specifikt cpr-nummer. Lægen kan derefter opdatere sit eget edb-system med Medicinprofilens oplysninger og dermed sikre, at oplysningerne i Patina altid er opdaterede.