Èt system til det hele

Søllerød Privathospital udtaler sig om Structura-IT og Patina - desværre resulterede de ændrede markedsforhold i, at hospitalet senere måtte lukke.

---------------------------------------------------------------------------------------------------

Patina er et dansk IT-journaliseringssystem til privatsygehuse og -klinikker. Systemet er udviklet af Structura-IT i tæt samarbejde med læger og sekretærer. Patina bliver løbende udviklet, så det præcist matcher brugernes behov. Patina anvendes af en række danske privathospitaler og speciallæger, og blandt andre Søllerød Privathospital er godt tilfreds med systemets fleksibilitet.

Direktør, speciallæge Poul Harboe stødte første gang på Patina på Erichsens Privathospital og valgte for et par år siden at indføre det på Søllerød Privathospital.

søllerød PH Poul + sekretær stor

”Der er en simpel navigering i systemet, som tiltaler mig. Det er logisk opbygget og meget brugervenligt. Og så er det jo ikke bare et hyldeprodukt, du køber. Structura-IT er brugerorienteret, og man er god til at lytte, når vi siger, at der er noget, der mangler eller ikke fungerer optimalt. Fleksibiliteten i forhold til at efterkomme vores ønsker til en rimelig penge har betydet, at løsningen også er økonomisk attraktiv for os,” fortæller Poul Harboe, der ejer Søllerød Privathospital.

Han fremhæver overblik som en af gevinsterne ved systemet – eksempelvis en lettilgængelig oversigt over patientbelastningen, der viser antal patienter og operationer, fakturerede indtægter mv. i en given periode.

Overblik med ét samlet system

”Patina hjælper os dagligt. Vi har fx et loft på antallet af sengepladser, og med to tryk på musen kan jeg få en husbelastningsoversigt. Det er rart som chef og økonomiansvarlig at have det overblik. Jeg kan også hurtigt se, hvilke patienter jeg har snakket med i dag – og når jeg har haft fat i 40 forskellige, er den slags detaljer rigtig fornuftige,” mener Poul Harboe.

Også sekretærerne er glade for Patina

”I Patina er alt samlet under ét, og det er en klar forbedring i forhold til det, vi kom fra. Fakturasystemet er overskueligt – fx kan jeg med et højreklik danne en kreditnota – og booking er blevet meget lettere at håndtere. Jeg kan søge i bookingerne på, hvad vi har hos de enkelte læger i en bestemt periode, og det gør det nemmere at planlægge. Vi undgår også dobbeltbooking og andre fejl i datoer og tidspunkter – det er en god sikkerhed,” forklarer Christina Borgstrøm, der er sekretær på Søllerød Privathospital.

Online booking

Før Patina kom i brug, benyttede man en bookingbog, som den enkelte sekretær skulle have fat i, hver gang hun skulle booke en patient.

”Vi har sparet en halv sekretær ved at lægge systemet om. Derudover har vi fået internetbaseret konsultationsbooking, som vi er rigtig glade for.

søllerød PH  bopæl

Mange af vores patienter bruger webbooking, og det forenkler papirgangen, at vi har deres data i systemet helt fra start. Samtidig oplever vi, at muligheden for at booke online øger husets tilgængelighed og giver flere og endnu gladere kunder,” siger Poul Harboe.

Structura-IT har udviklet det webbaserede bookingsystem specielt til Søllerød Privathospital.

”Det er jo egentlig brugerne, der har sammensat systemet. Vi har hele tiden givet input, og det lykkes som regel at finde en løsning. Her på Søllerød har vi ønsket os nogle særlige funktioner, men ofte er det de samme ting, som andre steder også efterspørger,” siger sekretær Christina Borgstrøm.

Løbende udvikling via superbrugere og ERFA-gruppe
En gang i kvartalet holder Structura-IT et ERFA-møde, hvor superbrugere fra de forskellige privathospitaler og -klinikker mødes og diskuterer, hvad der optager dem. Superbrugerne mailer også gode idéer til Structura-IT, som straks tager forslagene til efterretning.

”Vi har ikke et stort systemudvalg med 5-årsplaner, men lægger vægt på, at der går kort tid fra idé til handling. Der er selvfølgelig nogle grænser for, hvad der kan lade sig gøre, men vi bestræber os hele tiden på at forbedre systemet, så det sparer arbejdstid for vores kunder – så de kan bruge tiden på at servicere og behandle deres kunder. Derfor gør vi også, hvad vi kan, for at hospitalerne kan bevare deres vante procedurer. De skal ikke omlægge deres arbejdsgange for at kunne anvende Patina – vi tilpasser systemet til deres,” pointerer Palle Eldblom fra Structura-IT.

Søllerød Privathospital har nu anvendt Patina siden 2007, og i den tid er der sket en løbende udvikling.

”Patina er et dynamisk system, der løbende bliver forbedret – og det ser jeg faktisk som en styrke. Vi får noget for pengene,” siger Poul Harboe.

Indberetning til Sundhedsstyrelsen

En af de ting, der er lige på trapperne, er en SMS-service, så patienter på Søllerød Privathospital automatisk får en reminder, når de har en tid. Og indberetning til Sundhedsstyrelsen kommer også til at ske via Patina – i stedet for som nu at skulle gøres manuelt via Sundhedsstyrelsens indberetningsklient.

”Landets privathospitaler bruger mange ressourcer på at indberette data, som allerede er indtastet – dét vil Patina lave om på. Vi holder vågent øje med, hvad der sker fra Sundhedsstyrelsens og regionernes side, og tilpasser hele tiden Patina til omgivelserne,” fortæller Palle Eldblom.

Structura-IT er eksempelvis i gang med at udvide muligheden for online tidsbooking, så hospitalernes samarbejdspartnere kan få glæde af funktionen. Fx vil forsikringsselskaber med det samme kunne slå op og booke sig ind på en tid, mens de taler med patienten i telefonen.

”Vi har efterhånden opbygget et omfattende kendskab til administration af patienter og kan derfor tilbyde kompetent og tidssvarende sparring til den private sundhedssektor,” slutter Palle Eldblom.

Kundecase.pdf
Structura-IT ApS - Kratbjerg 212, 3480 Fredensborg - tlf: 4816 1001 - e-mail: info@structura-it.dk